Børneholdene ændres!

Grundet stor tilgang på holdet med øvede, har det været nødvendigt at overveje holdstrukturerne, således hver enkelt elevs behov for kvalitativ træning kan varetages bedre. Derfor opdeles holdet med øvede udøvere, således alle med rødt bælte (også dem med snip!), flyttes over på begynderholdet.

I kraft af holdudvidelsen på begynderholdet har vi valgt at udvide træningstiden til to dage om ugen. Dette er dog ikke muligt indenfor de rammer vi har pt. i Bramdrupdam Hallerne, så derfor har vi fået lov til at benytte den lille sal på Bramdrup Skole om mandagen i tidsrummet 18:00-19:30.

Holdet for øvede udøvere fortsætter med samme træningstider og -sted som hidtil og bliver altså ikke berørt, ud over de bliver færre på holdet.

Trænerstaben rykkes også lidt rundt, således Michael og Nickolaj varetager træningen af de øvede og Johannes, Per og Jan tager sig af begynderholdet. Foreløbig bliver det Johannes der tager sig af mandagstræningen på Bramdrup skole og Per og Jan tager sig af onsdagstræningen. Dette kan dog ændres med tiden.

Vi håber I synes om  justeringen, eller kommer til det med tiden i det mindste ;-)

Copyrights by Soft-IT - Powered by Umbraco